Sådan lykkes din virksomhed med partnerskaber med bæredygtige startups

Corporate-startup innovation er kommet på dagsordenen. Den bæredygtige agenda gør det nødvendigt at finde løsninger i partnerskab. Men hvordan gør man i praksis? Følg disse fire trin og kom sikkert i mål med innovation på en måde, der både er mere effektiv og mindre risikofyldt.

Partnerskaberens 4-trins model

De færreste danske virksomheder har en kultur for at åbne dørene for startups.

Hvorfor lukke andre ind i sin virksomhed, hvis de ikke er kunder, leverandører eller nogle, der vil betale en del af huslejen? Er det ikke bare at påføre sig selv risiko, besvær og udgifter i en hverdag, der i forvejen er travl?

Som ejer af Partnerskaberen og tidligere erhvervsudviklingschef i Gladsaxe, ved jeg, hvor svært det er at arbejde med radikal innovation, når man har travlt med kerneforretningen.

Så hvordan håndterer man det stigende ydre pres fra kunder, medarbejdere, leverandører og lovgivere i forhold til at omstille sig, så ens virksomhed blive en del af den bæredygtige vækst?

Mit råd er at få øje på den radikale innovationskraft, som der er i startup-miljøerne.

En ny generation af virksomheder buldrer frem. De stiller spørgsmålstegn ved de konventionelle forretningsmodeller, som skader mennesker og miljø. De udvikler nye materialer, nye produktionsformer, nye måder at genanvende på, nye måder at dele på, nye måder at engagere deres brugere på, nye måder at lede på. De omsætter det til nye forretningsmuligheder, som kan have globalt markedspotentiale og som tiltrækker talent.

Selv virksomheder med højt kvalificerede medarbejdere må erkende, at startups kan noget, de ikke kan.   

Start med hvorfor, før hvordan

Hvor starter man, hvis man gerne vil åbne dørene for den type samarbejdspartnere?

I denne artikel vil jeg dele Partnerskaberens 4-trins model, der ved hjælp af fire trin guider jeres virksomhed sikkert fra en løs idé om partnerskaber til et konkret corporate-startup setup, der passer til jeres strategiske udfordringer.

Jeg har udviklet procesmodellen i bogen ”Hvad kan startups, som vi ikke kan? En guide til bæredygtig vækst i partnerskab”. Det er den første bog på dansk om bæredygtighed, innovation og partnerskaber. Den kan tilpasses etablerede virksomheder i alle størrelser og brancher. Gratis læseprøve

Modellens 4 trin

Trin1: Skab afklaring

Corporate-startup partnerskaber starter ikke med at skynde sig ud og finde startups, som lyder spændende. Det starter med at I afklarer strategisk, hvad det er for pres, som truer jeres virksomhed og hvor I har brug for nye øjne på jeres forretningsmodel, processer og produkter.

Det starter også med at I afklarer, hvor mange partnerskaber, der skal til for at lykkes. Alle virksomheder kan starte med ét partnerskab tæt på kerneforretningen. Læs mere om forskellige typer miljøer her Her er fire veje til samarbejde med iværksættere – DI (danskindustri.dk)

I må også afklare om organisationen er moden til at få nye ideer ind, og hvad I vil stille til rådighed for jeres samarbejdspartner(e). Etablerede virksomheder kan stille viden, faciliteter, kundegrundlag og ledelseskraft til rådighed, som kan være afgørende for en nystartet virksomheds vækst. Hvor generøse kan I være uden at sætte noget over styr?

Trin 2: Skab formål

Skal I engagere andre i innovation, må formålet være større end virksomhedens egen vækst og overlevelse. Spørg jer selv, hvad det er for et samfundsproblem, som jeres virksomhed kan tage et medansvar for. Hvem vil I gøre en forskel for og hvorfor kan I ikke gøre det alene? Store drømme tiltrækker både de bedste startups og medarbejdere. Skriv et manifest.

Skabelon til et manifest for et bæredygtigt corporate-startup miljø

Trin 3: Skab fællesskab

Nu er I klar til at skabe de fysiske rammer for innovation i partnerskab. Jo flere startups, jo mere kræver det at opbygge et miljø, der skaber rammer for innovation i mellemrummet mellem virksomhedens stabile rammer og startup-virksomhedernes kreativitet og agilitet. Har man brug for ét partnerskab, så er det bare at komme i gang. Vil man lave et innovationslab skal man lave en forretningsmodel, der sikrer at der er er er balance mellem de mål, der sættes, og de resurser der investeres. Et godt råd er at tænke stort og bygge småt.

Trin 4: Skab forretning

Hvis der ikke skabes nye forretningsmuligheder, vil corporate-startup miljøet ikke bestå i længden. Sørg for gode processer, der sikrer at i scouter og matcher de helt rette startups og laver de optimale rammer for at sikre fremdrift i projekterne og en tillidsfuld vej frem til markedet sammen. Husk, at etablerede virksomheder og startups per definition arbejder på forskellige måder, med forskelligt tempo og risikovillighed. Vær god til at håndtere dilemmaerne i situationen – ingen innovation uden friktion.

Corporate-startup modellen

Klar til bæredygtig vækst i partnerskab

Jeg håber, at jeg med denne model inspirerer virksomheder til at få mod på innovation i partnerskaber.

Book et foredrag, en workshop eller hjælp til hele processen fra idé til miljø. Kontakt

Få hele modellen i bogen ”Hvad kan startups, som vi ikke kan? En guide til bæredygtig vækst i partnerskab”. Bogen kan købes på saxo.com og Bog & Idé til kr. 349,00. 

Gratis webinar: Sådan lykkes din virksomhed med partnerskaber med bæredygtige startups.
Torsdag d. 06. oktober 2022 kl. 16:30 – 18:30. Arrangeret af IDA Lederforum Hovedstaden. Gratis (også for ikke-medlemmer).

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *